Seguriget, det stærkeste af to samtidige Bambárariger i det nuværende Mali. Riget, der havde centrum i Ségou, opstod i 1600-t. I Segurigets storhedstid i slutningen af 1700-t. lykkedes det at erobre de tre vigtige handelsbyer Timbuktu, Djenné og Mopti. Rigets indtægter kom fra landbruget ved Nigerfloden, handel samt plyndring af naborigerne. I 1862 blev Seguriget underlagt Tukulorriget.