Sebastiano Vassalli var en italiensk forfatter. Vassallis tidligste værker er præget af hans tilknytning til den italienske neoavantgarde, hvis projekt om at nedbryde det fortællende litterære sprog præger fx Narcisso (1968) og Tempo di massacro (1970, Massakretid).
En efterfølgende romantrilogi om den politiske virkelighed i 1970'ernes Italien (udgivet 1976-1982) lægger mindre vægt på de sproglige eksperimenter og mere på den ideologiske analyse.
Med den biografisk-dokumentariske roman om digteren Dino Campana, La notte della cometa (1984, Kometens nat), skifter Vassalli igen spor. I den og de efterfølgende historiske romaner afdækkes historier og fortælles om skæbner, som den officielle historieskrivning har undertrykt; således i La chimera (1990, på dansk Rekviem for en heks, 1994) om pigen Antonia, som blev offer for inkvisitionen, i Il cigno (1993, på dansk Svanen, 1995) om mafiabossen Il Cigno og arbejderne i Palermo i slutningen af 1800-tallet, og i Archeologia del presente (2001, Arkæologi over nutiden) om 1968-generationen.
Disse romaner er led i en undersøgelse af, hvad Vassalli betegner som "den italienske nationalkarakter", ligesom de mere dokumentariske Sangue e suolo (1985, Blod og jord) om det italienske mindretal i Sydtyrol, L'alcova elettrica (1986, Den elektriske alkove) om den futuristiske bevægelse i Firenze og L'oro del mondo (1987, Verdens guld), der foregår i Italien under og efter 1. Verdenskrig og efter nogles mening er forfatterens mest vellykkede roman.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.