Faktaboks

Sebastian Kneipp
Født
1821
Død
1897

Sebastian Kneipp, 1821-1897, tysk katolsk præst og naturlæge. Efter at han selv under en sygdom havde anvendt behandling med kolde bade, satte han behandlingen i system, hvilket førte til udbredt oprettelse af vandkuranstalter, også i Danmark. Han samlede sine anbefalinger i Meine Wasserkur (1886), som også omtaler varme bade og vekselbade samt almene forskrifter for en sund levevis. Kneipp-behandlinger foregår fortsat ved tyske kurbade.

Det mest udbredte norske brød, som er fremstillet af fuldkornshvedemel, bærer Kneipps navn, idet hans forskrifter også omfattede den rette ernæring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig