Artikelstart
Sean O'Faolain, pseudonym for John Francis Whelan, 1900-1991, irsk forfatter. Hans sympati for og erfaringer med den republikanske løsrivelsesbevægelse reflekteres i novellesamlingen Midsummer Night Madness and Other Stories (1932, da. Skærsommernats Galskab, s.å.), der blev modtaget med entusiasme i Irland, og i romanen A Nest of Simple Folk (1933). O'Faolain, der i 1957 blev direktør for Arts Council i Irland, er navnlig kendt for sin fintmærkende, kulturbevidste og teknisk veludviklede novellekunst, men også hans romaner, politiske biografier og litteraturkritik nyder respekt.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.