Seagram

Seagram, canadisk vin- og spirituskoncern, grundlagt 1924 som Distillers Corporation. Seagram ekspanderede på verdensplan gennem opkøb af mærker som Chivas Regal (whisky) og Sandeman (portvin).

I 1995 overtog Seagram underholdningskoncernen MCA med bl.a. Universal Studios. Koncernen fusionerede i 2000 med den franske mediekoncern Vivendi til Vivendi Universal, hvorefter drikkevareaktiviteterne blev solgt fra til Diageo PLC og Pernod Ricard.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig