Scopolia, planteslægt i natskyggefamilien med fem arter i tempereret Europa og Asien. Skopolaminurt, Scopolia carniolica, er en gammel læge- og giftplante fra Mellem- og Sydeuropa. Det er en 30-60 cm høj, flerårig urt med store, helrandede blade og enlige, hængende blomster, der på ydersiden er brune og indvendigt olivengrønne. Frugten er en kuglerund buddike. Planten indeholder de giftige alkaloider, hyoscyamin, atropin og scopolamin.