Schweiz - sundhedsforhold, Spædbørnsdødeligheden var 5 pr. 1000 levendefødte i 1996, et fald fra 15 i 1970. Middellevetiden var i 1996 82 år for kvinder og 75 år for mænd, hvilket var en stigning på hhv. 6 og 5 år fra 1970.

De vigtigste dødsårsager er hjerte-kar-sygdomme og kræft. Dødeligheden pga. hjerte-kar-sygdomme er reduceret med ca. en tredjedel fra 1970 til 1996 og var i 1996 med ca. 300 dødsfald pr. 100.000 indbyggere pr. år ca. 20% lavere end tilsvarende danske tal. Dødeligheden pga. lungekræft hos mænd har været svagt faldende og var i 1996 lidt under den danske. For kvinder er dødeligheden pga. lungekræft svagt stigende, men var i 1996 en tredjedel af den danske. Schweiz har i løbet af 1990'erne haft et tiltagende stofmisbrugsproblem, som bl.a. er søgt løst med lægeordineret heroin til misbrugere.

I 1995 brugte landet 9,5% af BNP på sundhedsvæsenet, ca. 50% mere end Danmark. Heraf kom ca. 25% fra skatter og ca. 30% fra obligatoriske forsikringsordninger, der dog også dækker visse sociale ydelser, fx plejehjem og hjemmepleje. Ca. 28% af udgifterne blev betalt af patienterne, mens den resterende del kom fra private sygeforsikringer. Sygehusvæsenet brugte 52% af udgifterne. Det er kantonernes ansvar at tilrettelægge sundhedsvæsenet, og der findes både kantonale og private sygehuse. Omkring 2000 går tendensen mod en øget central indflydelse på planlægning og styring af sundhedsvæsenet. Der var i 1994 ca. 850 sygehussenge pr. 100.000 indbyggere, næsten dobbelt så mange som i Danmark. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var i 1995 12 dage mod 6 dage i Danmark. I 1995 var der 316 læger pr. 100.000 indbyggere, omtrent som i Danmark.

Læs mere om Schweiz.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig