Schweiz - sociale forhold

Schweiz - sociale forhold, De sociale sikringsordninger er, som de fleste andre dele af den offentlige forvaltning, meget decentralt opbygget. Der er en overordnet lovgivning, der væsentligst bygger på obligatoriske socialforsikringer, men administrationen er i stor udstrækning udlagt til de 26 kantoner og/eller til et stort antal offentlige eller halvoffentlige organer.

Hovedstrukturen i den sociale sikring betegnes som et tresøjleprincip: Første søjle er en række obligatoriske sikringsordninger, der omfatter alle borgere, og som yder en relativt beskeden sikring i tilfælde af alderdom, sygdom mv. Anden søjle er en række tillægsforsikringer, der stort set dækker de samme risici og bringer dem op på et højere niveau, men som kun er obligatoriske for erhvervsaktive. Første og anden søjle finansieres gennem bidrag fra de forsikrede og deres arbejdsgivere. Tredje søjle er de frivillige, private forsikringer, hvortil der kan ydes offentlige tilskud.

Både i første og anden søjle indgår en alderspension, en invalidepension, en forsikring til de efterladte, der dækker tab af forsørger, samt den obligatoriske arbejdsløshedsforsikring. Den obligatoriske sygeforsikring yder refusion af lægeudgifter, udgifter til sygehusbehandling samt anden ordineret behandling og medicin. De konkrete regler, herunder pligten til at blive forsikret i anden søjle, varierer i nogen grad fra kanton til kanton.

Ud over de lovmæssige socialforsikringer varetages de sociale opgaver i udstrakt grad af stærke frivillige, men ofte professionelt ledede organisationer. Disse organisationer har hyppigt rod i kirken og drives med betydelige offentlige tilskud. Sådanne organisationer driver tillige en stor del af institutionerne inden for sundhedsvæsenet og ældreforsorgen.

Læs mere om Schweiz.