Scheelenborg

Scheelenborg, Schelenborg, hovedgård på Hindsholm 10 km nord for Kerteminde, kendt fra middelalderen som Eskebjerg. Gården ejedes i 1280'erne af Marsk Stig, var ca. 1460-1603 kgl. lensslot og 1680-1923 baroni med navnet Sche(e)lenborg. 1691-1983 var den i slægten Schack von Brockdorff/Juel-Brockdorffs eje.

Faktaboks

etymologi:
Navnet kendes fra 1682 som Schelsborg, 1. led efter ejeren i 1680, Friederich von Vietinghoff, 1624-91, kaldet Scheel, 2. led -borg.

Hovedbygningen er et toetagers enkelthus i senklassicisme fra 1843; der er rester af voldgrave og enkelte gamle bygninger i avlsgården. I 1700-t. drev Scheelenborgs ejere udstrakt sæljagt ved Fyns Hoved.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig