Schackenborg

Schackenborg Slot, Møgeltønder. Luftfoto 2006.
Schackenborg Slot, Møgeltønder
Af .

Schackenborg

.

Schackenborg. Prins Joachim og prinsesse Maries monogram på gitterlågen til hovedbygningen.

.

Schackenborg.

.

Schackenborg, hovedgård (sædegård) i Møgeltønder. Fra 1230'erne kendes borgen Møgeltønderhus, der tilhørte Ribebispen og i 1536 kom til kronen. Den blev i 1661 erhvervet af feltmarskal Hans Schack, der erstattede borgen med et trefløjet barokanlæg i to etager, omgivet af voldgrave og bastionære volde og aksefast sammenknyttet med stalde, ladegård og have. Fra en ombygning i 1750'erne stammer inden- og udendørs stukkatur i rokoko; avlsgården blev nedrevet og flyttet i 1770'erne.

Efter at have tilhørt 11 generationer af slægten Schack – 1676-1924 som grevskab — blev Schackenborg Gods (969 ha, 2006) i 1978 overdraget prins Joachim, der overtog det i 1993 og bosatte sig der med prinsesse Alexandra i 1995. Fra 2008 til juni 2014 boede prins Joachim og prinsesse Marie på Schackenborg, hvorefter de afhændede slottet, og Schackenborg overgik til en fond.

På initiativ af greverne på Schackenborg anlagdes Slotsgade i Møgeltønder ca. 1680 som en lige allé, der i 1700-t. bebyggedes med ensartede huse som en arkitektonisk optakt til herregården. Barokhaven er skabt efter 1995.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig