Faktaboks

Scarlett Johansson
Født
1984

Scarlett Johansson og Robert Redford i Hestehviskeren (1998).

.

Scarlett Johansson, f. 1984, amerikansk skuespiller, barnebarn af den danske kunsthistoriker og tv-medarbejder Ejner Johansson (1922-2001).

Scarlett Johannsson havde tidlige roller i bl.a. The Horse Whisperer (1998, Hestehviskeren) og Ghost World (2001), før hun brød igennem med Lost in Translation (2003).

Scarlett Johannsson var derefter den nederlanske maler Johannes Vermeers model i Girl With a Pearl Earring (2003, Pige med perleørering); hos Woody Allen sås hun med fatal tiltrækning i Match Point (2005), mere komisk i Scoop (2006) og i Vicky Cristina Barcelona (2008). Hun har tillige medvirket i den mere actionprægede The Island (2005).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig