Saxon
Saxon ved en koncert i Leeds i 2011.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Saxon er et britisk heavy metal-band, der blev dannet i Barnsley i 1977 af sangeren Biff Byford (f. 1951), guitaristerne Paul Quinn (f. 1951) og Graham Oliver (f. 1952), trommeslageren Pete Gill (f. 1951) og bassisten Steve Dawson (f. 1952).

Sammen med bands som Iron Maiden og Diamond Head var Saxon førende i den britiske heavy metal-revival i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, den såkaldte New Wave of British Heavy Metal.

Saxon slog igennem med albummet Wheels of Steel fra 1980 og hittet af samme navn samt sangen 747 (Strangers in the Night). Albummene Strong Arm Of The Law (1980), Denim And Leather (1981), Power And The Glory (1983) og Crusader (1984) fik ligeledes stor succes og gjorde Saxon til et af de førende heavy metal-bands i Europa.

Pete Gill stoppede i 1982 og blev afløst af Nigel Glockler (f. 1953). I 1986 stoppede også Steve Dawson, og herefter fulgte flere udskiftninger i besætningen. Siden 2005 har Saxon bestået af Bill Byford, Paul Quinn, Nigel Glockler, bassisten Nibbs Carter (f. 1966) og guitaristen Doug Scarratt (f. 1959).

Saxon har vist sig som et af de mere langtidsholdbare heavy metal-navne, og selv om gruppen ikke har haft egentlige hits siden midten af 1980'erne, er den stadig et populært live-band med en stor og trofast fanskare.

Saxons studiealbum

Saxon
Bill Byford i forgrunden for Saxon på rock- og heavy metal-festivalen Copenhell den 22. juni 2017.
Saxon
Af /Ritzau Scanpix.
  • Saxon (1979)
  • Wheels of Steel (1980)
  • Strong Arm of the Law (1980)
  • Denim and Leather (1981)
  • Power & the Glory (1983)
  • Crusader (1984)
  • Innocence Is No Excuse (1985)
  • Rock the Nations (1986)
  • Destiny (1988)
  • Solid Ball of Rock (1991)
  • Forever Free (1992)
  • Dogs of War (1995)
  • Unleash the Beast (1997)
  • Metalhead (1999)
  • Killing Ground (2001)
  • Lionheart (2004)
  • The Inner Sanctum (2007)
  • Into the Labyrinth (2009)
  • Call to Arms (2011)
  • Sacrifice (2013)
  • Battering Ram (2015)
  • Thunderbolt (2018)
  • Inspirations (2021, coveralbum)
  • Carpe Diem (2022)
  • More Inspirations (2023, coveralbum)
  • Hell, Fire And Damnation (2024)

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig