Saunders Ø

Saunders Ø, Appat, ø i North Star Bay lige ud for Pituffik (Thule Air Base) i det nordvestlige Grønland; 120 km2, ubeboet. Øen har store fuglefjelde med rider, og 200.000 polarlomvier yngler her; den besøges jævnlig af nordgrønlandske fangere, og der er fundet mange ruiner af tidligere bopladser.

Medlemmerne af Den Litterære Ekspedition, Ludvig Mylius-Erichsen, Harald Moltke, Knud Rasmussen, Jørgen Brønlund og Gaba, overvintrede 1903-1904 på Saunders Ø stærkt bistået af de lokale inuitter. Øen er opkaldt efter den britiske søofficer James Saunders, kaptajn på HMS North Star, der under eftersøgningen af den forsvundne Franklinekspedition overvintrede i North Star Bay 1849-50

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig