Saudi-Arabien (Religion)

Saudi-Arabien (Religion), Saudi-Arabien domineres religiøst af en islamfortolkning, der blev formuleret af Muhammad ibn Abd al-Wahhab og siden har været ideologisk reference for de forskellige stater, som Saudslægten har forsøgt at etablere, således også det moderne Saudi-Arabien. Saudslægtens politiske legitimitet er sikret via et tæt samarbejde med de retslærde. Gennem de senere år er dette samarbejde blevet genstand for voksende kritik. Det hævdes, at Saudslægten gennem sin kontrol med landets rigdomme har gjort de retslærde afhængige af staten og således i virkeligheden har frigjort sig fra sit traditionelle samarbejde med dem. Det anslås, at ca. 85% af befolkningen følger den wahhabittiske udgave af islam, mens de resterende 15% er shiamuslimer. Wahhabismen bygger på en streng fortolkning af islam, der bl.a. forholder sig stærkt fordømmende over for hvad der fortolkes som afvigende traditioner.

Læs mere om Saudi-Arabien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig