Sassetta

Artikelstart

Sassetta, egl. Stefano di Giovanni, ca. 1400-1450, italiensk maler, den mest originale i Siena i 1400-tallet. Sassetta arbejdede i den sienesiske tradition, men kombinerede den med dekorative elementer fra norditaliensk gotik og realistiske træk fra den spirende renæssance i Firenze. Hans stil er lyrisk fortællende, farverne klare og lysfyldte, linjerne markerede.

Sassetta malede mest altertavler; nævnes bør især højaltertavlen til kirken San Francesco i Borgo San Sepolcro (1437-44, nu i bl.a. National Gallery, London og Musée Condé, Chantilly) med scener fra Frans af Assisis liv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig