Sassari

Sassari, by på det nordvestlige Sardinien; 130.600 indb. (2011). Den er hovedby i provinsen af samme navn og centrum for administration, handel og industri (forarbejdning af landbrugsvarer).

Sassari, der blev grundlagt i 1100-t., har udviklet sig til et trafikknudepunkt. Blandt de vigtigste bygninger er domkirken (1100-1700-t.), Palazetto d'Usini (1577) og jesuiterkollegiet (1500-t.), som i dag er sæde for universitetet (oprettet 1585).

Sassari er en by med en stærk politisk tradition og er bl.a. hjemstavn for politisk indflydelsesrige familier som Berlinguer og Cossiga.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig