Sassafras

Sassafras, planteslægt i laurbærfamilien med to arter i Østasien og en i Nordøstamerika. Arten sassafras (Sassafras albidium) er et 20-30 m højt træ med aromatiske blade, bark og rod og små klaser af gule blomster og mørkeblå bærlignende frugter. Bladene kan være hele, to- eller trelappede, ofte på samme gren.

Faktaboks

etymologi:
Ordet sassafras kommer af spansk sasafrás, senlat. saxifragia, af lat. saxum 'sten' og frag-, af frangere 'bryde', pga. visse arters anvendelse mod nyre- og blæresten.

Roden, sassafrasrod, der indeholder ca. 2% sassafrasolie, har især tidligere været brugt i folkemedicinen, i parfume, likører og øl (root beer), mens bark fra grene og rødder har været brugt til te. Se også safrol.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig