Saransk, hovedstad i republikken Mordova i Volgaområdet i Rusland; 297.400 indb. (2010). Byen blev grdl. 1641 ved floden Insar i den centrale del af republikken. Den har maskin-, metalforarbejdnings- og kemisk industri. Hertil kommer universitet, teatre, museer og en række kulturmindesmærker, bl.a. en Johanneskirke fra slutningen af 1600-t.