Santiago Ramón y Cajal var en spansk læge og neuropatolog, som modtog nobelprisen i medicin i 1906 sammen med Camillo Golgi.
Han besluttede efter en utilpasset studietid at vie sit liv til udforskningen af nervesystemet og blev professor i anatomi ved universitetet i Valencia 1884, i Barcelona 1887 og i Madrid 1892-1922.
Cajal forbedrede neuroanatomen Camillo Golgis sølvmetode til farvning af nerveceller (neuroner) og viste, at en nervecelle er en selvstændig enhed, hvis udløbere ender i en synapse, hvor nervetråden ligger i kontakt med en anden nervecelles nervetråd, uden at der er egentlig kontinuitet mellem dem. Han har publiceret talrige monumentale arbejder over nervesystemets finstruktur og delte i 1906 nobelprisen i medicin med C. Golgi.
Selvbiografi: Recuerdos de mi vida (1901, eng. Recollections of My Life, 1937).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.