Santarém, handelsby i delstaten Pará i det nordlige Brasilien ved Tapajós' udløb i Amazonas; 288.500 indb. (2012). Fra Santarém forhandles regnskovens produkter foruden jute og andre landbrugsvarer. Byen har aluminiumsværk og olieraffinaderi. Den blev anlagt som missionsstation af portugisiske jesuitter i 1600-t.