Sankt Skadeaften er dagen før skærtorsdag, og den har i århundreder haft dette navn i folkemunde.

Sankt Skadeaften i dansk folketro

I det ældre danske bondesamfund blev dagen, aftenen og natten før skærtorsdag betragtet som en magisk periode, hvorunder hekse var særligt aktive. Trods de katolske undertoner har dagen aldrig været en egentlig helligdag. Navnet kommer formentlig af en fortælling om, at heksene denne dag fløj til heksemøder i selskab med – eller i nogle tilfælde på – skader. I ældre danske sagn gik turen som regel til Tromsbjerg i det nordlige Norge.

Ifølge østsjællandsk folketro kunne man gennem en række handlinger sikre sig imod, at forbipasserende hekse gjorde holdt eller stjal afgrøder og husdyr på deres rejse. Det gjorde man bl.a. ved at placere jernredskaber udvalgte steder i hjemmet, bl.a. i døråbninger og porte, under senge og i lader og på marker. Det kaldes ”at ståle”.

Der er tillige eksempler på, at man af samme grund har ”stålet” land og hjem i forbindelse med sankthansaften.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig