Sankt Petersborg - arkitektur og museer

Sankt Petersborg. Før Februarrevolutionen 1917 tjente Vinterpaladset som de russiske kejseres hovedresidens. Den første vinterresidens byggedes til Peter 1. den Store i 1711. Herefter fulgte 1716-19, 1732 og 1755 nye byggerier, der imidlertid afløstes af det nuværende enorme bygningsværk, tegnet af arkitekten Bartolomeo Francesco Rastrelli i russisk barok og opført 1754-62. Vinterpaladset blev i 1918 delvis og i 1922 helt overgivet til kunstmuseet Eremitagen og blev en del af det.

.

Artikelstart

Mens Sankt Petersborgs placering var strategisk betinget, skulle den geometrisk udformede byplan afspejle Peter 1. den Stores vestlige idealer og hans forestilling om Paradis.

Italienske og andre udenlandske arkitekter blev knyttet til den omfattende byggevirksomhed. Admiralitetet på Nevas sydlige bred blev bygget i 1704 som skibsværft og ombygget i 1804-1823 til et monumentalt anlæg i nyklassicistisk stil af Andrejan Zakharov (1761-1811); midterbygningens høje, spidse, gyldne spir er byens vartegn.

Herfra går Nevskij Prospekt med en lang række fornemme palæer fra 1700- og 1800-tallet mod sydøst til Aleksander Nevskij-klostret (påbegyndt i 1713) med Treenighedskatedralen (1790). Nord herfor, ligeledes ved Neva, ligger det store Smolnyj-kompleks med bygninger fra 1700- og 1800-tallet, blandt andet kloster, katedral og Smolnyj-instituttet. På en ø ved Nevas nordlige bred ligger Peter-Paul-fæstningen (påbegyndt i 1703) med de russiske zarers gravkirke, Peter-Paul-katedralen (1712-1733) med sit 122 meter høje spirprydede tårn; den opførtes ligesom Sommerslottet (1710-1714) på Nevas sydlige bred af Domenico Trezzini.

Arkitekten Bartolomeo Francesco Rastrellis barokke rumbehandling og farvesætning af bygningerne i grønt, hvidt og guld gav byen en unik scenografi, fx med det enorme Vinterpalads (1754-1764), der i dag er en del af Eremitagemuseet.

Marmorpaladset (1768-1785), der i 1937-1991 rummede et Lenin-museum, Hofteatret (1783-1787) på Eremitagen og Det Tauriske Palads (1783-1789) vidner om Katarina 2. den Stores smag for nyklassicismen; den nåede et højdepunkt i Carlo Rossis (1775-1849) plads- og gadeanlæg, blandt andet Paladspladsen med Aleksandersøjlen (1834) og Generalstabsbygningen (1829).

I 1800-tallet opførtes også de mægtige klassicistiske kirker Kazan-katedralen (1801-1811), der i 1932-1991 rummede et museum for religionens og ateismens historie, og Isaak-katedralen (1818-1858). Blodskirken (Opstandelseskirken, 1883-1907), som er opført det sted, hvor Aleksander 2. blev myrdet i 1881, er et eksempel på genopvækkelsen af den gamle russiske arkitekturstil. I 1900-tallet prægedes byggeriet af jugendstil og modernisme i blandt andet hoteller, banker, administrationsbygninger og villaer.

Blandt byens talrige museer er kunstmuseerne Eremitagen, et af verdens største, og Det Russiske Museum med russisk kunst og kunsthåndværk, indrettet 1898 i blandt andet Mikhail-paladset (1825).

På østspidsen af Vasiljevskij-øen ligger Kunstkammeret (1734-1756), der blandt andet rummer Museet for Antropologi og Etnografi, og Søfartsmuseet, der er indrettet i den tidligere børsbygning (1810).

Det Etnografiske Museum har samlinger fra folkeslag i det tidligere Sovjetunionen, mens andre museer er oprettet for Dostojevskij, Pusjkin med flere. Ved en kaj på Nevas nordbred ligger panserkrydseren Aurora, hvorfra et skud gav signal til stormen på Vinterpaladset i 1917, indledningen til Oktoberrevolutionen.

Sankt Petersborgs historiske centrum er genopbygget efter 2. Verdenskrigs omfattende ødelæggelser og er placeret på UNESCOs Verdensarvsliste. I byens omegn ligger de store slotsanlæg i Pavlovsk, Petrodvorets og Pusjkin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig