Sankt Nikolaj Kirke (Aabenraa Kommune)

Kirken har ikke længere nogen kirkegård om sig, men er i stedet omgivet af en plads med plæne, som vel følger samme skel som den gamle kirkegård. Kirkegården blev nedlagt i 1838, efter at begravelserne var stoppet i 1826. I 1610 brændte et klokketårn af træ, som må have stået på kirkegården, ligesom der lå en skolebygning i nærheden, der også gik tabt.

Kirken er en enskibet, hvælvet korskirke bygget af munkesten. Den oprindelige bygning består af et kor, tidligere med en rundet afslutning, altså en apsis, og et skib med to korsarme med apsisser, som alle stammer fra omkring 1250-1260, dog med hvælv i vestenden fra omkring år 1300. I gotisk tid blev der tilbygget sakristi nord for koret, som senere blev udvidet mod øst. I 1641 og 1758 blev selve koret forlænget mod øst. Senere blev der også tilføjet en tagrytter, altså et lille tårn over taget. Tidligere fandtes flere tilbygninger, herunder et benhus og et våbenhus, men disse er i dag nedrevne. Kirken er i dag præget af en omfattende restaurering i 1949-1956, foretaget af arkitekterne Kaare Klint og Esben Klint (1915-1969).

Den oprindelige korskirke er opført ad to omgange, hvilket kan spores i murværket lige vest for de to korsarme. Koret og korsarmene er altså opført først, og den vestlige ende af skibet er først fuldført senere, selvom det ikke nødvendigvis har været en lang byggepause. I korets nordmur findes en original vinduesgruppe med to tæt stillede, slanke vinduer, og i hver af de to korsarmskapeller er der lidt usædvanligt en apsis mod øst, så kirken oprindeligt har haft tre apsisser mod øst.

Nord for koret står som nævnt et sakristi. Den vestlige halvdel er opført i middelalderen efter resten af kirken, og er ligesom de øvrige bygningsdele bygget af munkesten. Den østlige del af sakristiet stammer sikkert fra udvidelsen af koret i 1641, bygget så koret fortsat kunne være i direkte forbindelse med sakristiet.

I 1641 blev koret udvidet mod øst for første gang. Arbejdet blev udført af en bygmester fra Haderslev, som rev den middelalderlige apsis ned, og erstattede den med en forlængelse på omkring 10 m med en diagonal afslutning. I midten af 1758 blev koret igen forlænget, efter et forslag om at bygge en helt ny kirke var blevet afvist af kongen. Konstruktionen af den nye forlængelse gik hårdt ud over forlængelsen fra 1641, som i dag er svær at få øje på i murværket, hvis der overhovedet er noget tilbage. Den nye korforlængelse blev bygget af røde og gule teglsten, og forsynet med to store vinduer i østgavlen, som dog senere er muret til. Samtidigt blev kirken omfattende istandsat med en fornyelse af 13 fag tag og af tagrytteren, altså det lille tårn over taget.

Kirken blev igen istandsat i 1813-1816, hvor to hvælv over skibet blev erstattet af et tøndehvælv, og flere af murene blev omfattende repareret. Det var sandsynligvis også ved denne ombygning at en den søndre korsarms apsis blev revet ned. Den apsis der ses i dag er en senere rekonstruktion.

I den sidste tredjedel af 1800-tallet blev der foretaget omfattende fornyelser af kirken med nye gavle, vinduer, gulv og en omfattende kalkmaleriudsmykning. I 1908 blev den gamle tagrytter erstattet af et stort murstenstårn som stak ned i selve kirkerummet og derved opdelte det i fire fløje.

Ved den sidste store restaurering i 1949-1956 blev mange af sidste århundredes tilføjelser lavet om. Apsissen i søndre korsarm blev rekonstrueret, det store tårn blev revet ned og erstattet af en tagrytter, og tøndehvælvet over skibet blev erstattet af to ottedelte hvælv.

Endelig blev det indre ved restaureringen hvidtet helt over, og kirken fremstår derfor i dag indvendigt med enkle hvidtede vægge og med hvælvede lofter i hele kirken.

Kirken er i dag uden kalkmalerier, bortset fra i en af gravkældrene. I 1954 blev der dog afdækket nogle gotiske blomsterdekorationer på sakristihvælvingen, og som nævnt var kirken fra 1899-1956 rigt dekoreret med kalkmalerier. Disse var malet med motiver lånt fra kalkmalerier i Møgeltønder Kirke.

Ligesom bygningen er kirkens inventar i dag præget af restaureringen i 1949-1956, og på grund af de mange ombygninger er kun altertavlen og prædikestolen af en anseelig alder.

Noget af kirkens ældste inventar er prædikestolen, som er i ungrenæssancestil og nok stammer fra 1565. Den består af fire fag. De to midterste er udsmykket med våbenskjolde, mens de to yderste viser relieffer af Abels drab og Kristus med en fane som sejrer over Satan i form af en slange han træder på. Prædikestolen er forbundet med indgangsdøren i væggen via en slags bro, som også er udsmykket.

Altertavlen er fra 1642 og er i rig barokstil. Den er høj og slank og rigt udsmykket med søjler, engle, helgener og bibelfigurer. Tavlens hovedmaleri viser Kristus på korset med en solformørkelse og engle i kamp med mørkets engel og på jagt efter døden. Ovenover ses Jesus bundet til en ambolt, og øverst på tavlen er to portrætmalerier.

Døbefonten er sammensat af en ny kumme og en fod fra romansk tid. Foden stammer muligvis fra den forsvundne Bjerndrup Kirke tæt på Kliplev. Foden er udsmykket med portaler og løver.

Kirkens alterbord stammer nok fra forlængelsen af koret i 1758, og er konstrueret af mursten.

I korets nordvæg ses der to lukkede stole, altså en slags små rum, som sikkert også stammer fra 1758. De er bygget ind i hvælvinger i muren, hvor der er forbindelse til sakristiet gennem smukt udførte barokdøre.

I kirkens to korsarme hænger der mindetavler over de faldne i den Fransk-Prøjsiske Krig 1870-1871 og 1. Verdenskrig 1914-1918.

Kirken har tidligere haft mange gravsten, men alle på nær én er i dag forsvundet. Den findes på korets nordvæg og er sat i 1698.

På kirkepladsen syd for kirken findes desuden et mindesmærke over de faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• Sankt Nikolaj

• Danmarks Kirker
• Sankt Nikolaj Kirke på sogn.dk