Faktaboks

Også kendt som

Sankt Nikolaj Kirke

Sogn
Sankt Nikolaj Sogn
Provsti
Vejle Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Vejle Kommune
Sankt Nicolai Kirke, foto: 2022.
Sankt Nicolai Kirke er Vejles ældste kirke og har en lang bygningshistorie. I dag har den et tårn fra 1887-1888 med et 22 meter højt spir.

Sankt Nicolai Kirke er Vejles ældste kirke og ligger midt i byens historiske centrum. Kirken har en forholdsvis kompliceret og interessant bygningshistorik.

Kirkebygning

Sankt Nicolai Kirke er i sin kerne en senromansk eller unggotisk teglstensbygning fra 1240-1280, som dog i dag helt igennem er præget af ombygninger i senmiddelalderen og sidste halvdel af 1800-tallet.

Kirken består i dag af tre skibe, kapeller mod nord og syd, samt et kor mod øst og et tårn og indgangsparti mod vest.

Den første kirke

Oprindeligt blev kirken opført som en toskibet hal med et kor. De to oprindelige skibe er fortsat synlige indvendigt, idet det tredje skib mod syd er en yngre tilføjelse. Det ældste murværk findes derfor i ydermurene mod nord og nordvest, samt i søjlerækken længst mod syd, hvor kirkens oprindelige sydmur var at finde. På ydersiden af nordmuren mod vest ses også de tilmurede rester af en af kirkens ældste indgangsdøre.

Tilbygninger og ombygninger

Kirkens historie er dog først og fremmest præget af en lang række ombygninger, som startede omkring år 1400 og fortsatte indtil ca. 1520. Hernæst skete der ikke store ændringer i kirken før 1855, hvor endnu en årelang byggekampagne blev indledt, som kulminerede med opførelsen af kirkens nuværende tårn i 1888.

Middelalderens ombygninger

Kirkens første tilbygning var det gamle tårn, som stod indtil 1887. Det blev opført omkring år 1400, og stod ved vestenden af kirken, nord for hvor det nuværende tårn står.

Det søndre sideskib blev tilbygget efter tårnet, men før 1518. Ved udvidelsen af kirkerummet mod syd blev skibets gavl og taglinje drastisk forhøjet, ligesom kirkens midterakse blev forskudt mod syd. Derved kom det gamle tårn til at se forholdsvis lille ud ved siden af skibet. Som følge af midteraksens forskydning kom både koret og tårnet til at virke asymmetrisk i forhold til resten af kirken.

Engang i 1400-tallet blev kirkens nordkapel bygget til. Kapellet er forbundet med det nordre sideskib gennem en spidsbuet arkade. Bygningsdelens nuværende udseende skyldes en istandsættelse i 1888-1889, hvor gavlen fik sin frise og de rundbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher. En makaber og meget usædvanlig detalje på kapellet er de runde fordybninger på nordmuren udvendigt. Disse fordybninger indeholder nemlig hver en kranieskal, 23 i alt.

Modsat nordkapellet findes sydkapellet. Man ved fra en nu forsvunden indskrift, at kapellet stod færdigt i 1518, hvorfor man også ved, at det søndre sideskib må være bygget inden da. Sydkapellet er forbundet med det søndre sideskib med en spids bue, og i østmuren ses en niche indvendigt, som formentlig har været hjemsted for et sidealter i katolsk tid.

Ombygninger i 1800-tallet

Efter opførelsen af det søndre kapel stod kirken relativt uforandret i nogle århundreder, med undtagelse af løbende reparationer og en større reparationskampagne efter, at fjendtlige tropper havde hærget kirken under Kejserkrigen i 1630’erne. I 1800-tallet blev der dog ændret på denne status quo.

I 1855 blev det gamle kor revet ned og erstattet af det nuværende. Med opførelsen af det nye kor genopstod noget af den symmetri i kirkerummet, som var gået tabt ved søndre sideskibs tilbygning 400 år tidligere. Det nye kor er en forholdsvis enkel rødstensbygning med to fag hvælvede lofter.

Den næste store forandring kom allerede i 1862. Her blev kirkens indre bygget om. De mange søjler og hvælv i kirkerummet var på grund af kirkens mange bygninger meget uensartede, hvilket blev lavet om ved den indvendige istandsættelse.

Endelig blev middelaldertårnet revet ned i 1887. Det var i 1861 blevet foreslået at forhøje det, men denne plan blev aldrig til noget. I stedet opførte man i 1887-1888 kirkens nuværende tårn, som kom til at stå midt for skibets vestende. Dermed var kirken atter symmetrisk. Det nye tårn blev bygget af imiterede munkesten (dvs. middelaldermursten, som var væsentligt større end moderne sten), og det er meget typisk for sin tid i nygotisk stil, dvs. med inspiration i gotisk arkitektur. Det ses både i de dekorative stræbepiller, de spidsbuede vinduer og den store spidsbuede indgangsportal i vestenden. Øverst har tårnet et 22 meter højt spir med fire ottekantede hjørnetårne.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet af en istandsættelse i perioden 2018-2020. Her blev alterpartiet og pulpituret fornyet. Rummet præges af de hvidkalkede vægge og de store, søjlebårne hvælv, mens gulvet er belagt med gule, ottekantede teglsten.

Inventar og gravminder i Sankt Nicolai Kirke

Inventaret i Sankt Nicolai Kirke er fra flere forskellige perioder og inkluderer dele, der er ældre end selve kirken, flere stykker fra 1500-tallet, og enkelte helt moderne dele.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den blev anskaffet til kirken i 1747. Det vides ikke, hvor døbefonten oprindeligt kom fra, men den minder i sin udformning om andre døbefonte fra Kolding-, Vejle- og Ribeegnen. Døbefonten er udsmykket på foden med udhuggede mandehoveder.

Apostelfigurer, prædikestol og malerier fra 1500-tallet

I kirken findes også to apostelfigurer, som stammer fra en nu forsvunden altertavle fra omkring år 1500. Siden 1967 har de været opsat på nordvæggen i nordre sideskib.

Kirkens prædikestol er fra 1576. Den er opbygget af fem fag med rundbuer, nogle udsmykket med våbenskjolde, som opdeles af udskårne træsøjler. Stilistisk er den nært beslægtet med den 15 år yngre prædikestol i Kolding Kirke.

Fra 1585 stammer to malerier ophængt i kirken, som forestiller de to reformatorer Martin Luther og Philipp Melanchthon.

Tidligere altertavle fra 1700-tallet

Kirkens forhenværende altertavle hænger nu på sydkapellets østmur i den gamle sidealterniche. Den er fra 1791 og er i klassicistisk stil, udsmykket centralt med et maleri af Kristi opstandelse fra 1930.

Altertavle fra 2021

Kirkens altertavle er skabt af kunstneren Anders Kirkegaard. Altertavlen dækker over flere forskellige motivkredse, liv og død, opstandelse og nedtagelse, Jesus der hjælper en døende mand. Altertavlen kan åbnes som et skab. Når tavlen åbnes, ændres hovedmotivet fra det mørkt grønlige motiv, der forestiller den hjælpende, beskyttende Kristus, til et kraftigt orange motiv af Kristi brystkasse – den stærke, frelsende Kristus.

Gravminder

Kirken har tidligere været særdeles rig på gravminder. De fleste af disse er fjernet i løbet af århundrederne, og der er nu blot 10 renæssancegravsten bevaret i kirken. Hertil bør nævnes et stort maleri fra 1860, lavet som mindeportræt over historikeren Anders Sørensen Vedel, som var en vejlensisk historiker, som døde i 1616, men som er begravet i Ribe.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig