Sankt Bernhard

Sankt Bernhard, navn på to pas i Alperne. Bjergpasset Store Sankt Bernhard ligger i Penninerne i 2473 m højde mellem Valaisalperne og Mont Blanc-massivet på grænsen mellem Schweiz og Italien. Her findes det berømte benediktinerherberg L'hospice du Grand-Saint-Bernard, der er kendt for sine sanktbernhardshunde brugt til eftersøgning. En 5,8 km lang vejtunnel i 1924 m højde forbinder Aostadalen med Rhônedalen. Store Sankt Bernhard har været benyttet siden bronzealderen, og også romerne benyttede ruten gennem passet.

Faktaboks

etymologi:
Passene er opkaldt efter Bernhard fra Menton, bjergbestigernes skytshelgen.

Passet Lille Sankt Bernhard ligger i 2188 m højde på den italiensk-franske grænse og forbinder Aostadalen med Isère-dalen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig