Sankt Andreasberg, tysk by i Harzen 25 km syd for Goslar i delstaten Niedersachsen; 1730 indb. (2011). Sankt Andreasberg ligger i 650 m højde og er centrum for vintersport. Desuden har byen et statsanerkendt sanatorium med luftkur. Sølv- og blyminedrift skabte især i 1500- og 1700-t. opblomstring, men i 1910 lukkede den sidste mine. Bjergværket Grube Samson er i dag lokalhistorisk museum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.