Sankt Andreas Kirke - Randers

Sankt Andreas Kirke. Foto: 2013.

.

Inge-Lise Bau og Flemming Bau. Udsmykningen af Sankt Andreas Kirke i Randers omfatter tre grupper af billedtæpper: Erkende og forvandle, Forbinde sig med og Åbne sig for; indviet i 1993 og 1998.

.

Sct. Andreas Kirke i Randers: Billedtæpperne omkring døbefont m. specialdesignede kobberstager. 1998. Bragt med kunstnernes tilladelse.

.

Sct. Andreas Kirke i Randers: V-kroner opsat så de for øjet danner et Andreaskors

.

Sct. Andreas Kirke i Randers: Rød messehagel 2008. Farveforløbene på messehaglernes fronter danner et Andreaskors. Bragt med kunstnernes tilladelse.

.

Sct. Andreas Kirke i Randers: Rød messehagel 2008. Bragt med kunstnernes tilladelse.

.

Sct. Andreas Kirke i Randers: Gylden messehagel 2007. Bragt med kunstnernes tilladelse.

.

Sct. Andreas Kirke i Randers: Grøn messehagel 2006. Bragt med kunstnernes tilladelse.

.

Sct. Andreas Kirke i Randers: Violet messehagel 2007. Bragt med kunstnernes tilladelse.

.

Sankt Andreas Kirke. 2 stk. V-krone danner et Andreaskors. Design Flemming Bau 1997.

.

Sankt Andreas Kirke - Randers, Sankt Andreas Kirke, kirke beliggende i det nordlige Randers. Kirken hører under Aarhus Stift. Bygningen er opført i 1971 efter tegninger af arkitekt Holger Jensen.

Kirkerummet er stort og opmuret med røde tegl. Væggen bag alteret er den højeste, idet tagkonstruktionen, understøttet af tværgående betonbjælker, skråner op imod denne. Østvæggen er todelt, med døbefonten placeret tilhøjre foran vægstykke, der er rykket 120 cm frem mod menigheden. En lysspalte bagved kaster et sidelys ind over altervæggen.

Yderst til venstre foran altervæggen er prædikestolen anbragt, skudt helt frem til forkant af det opmurede gulvplateau. De forskudte vægstykker danner således baggrund for to grupper, nemlig prædikestol/alter og døbefont, adskilt af den omtalte lysspalte.

Som samlende faktor for disse grupper har Holger Jensen ladet anbringe et stort, mørkt trækors helt ved forkant af gulvplateauet og midt mellem alter og døbefont.

I 1991 fik Inge-Lise Bau og Flemming Bau til opgave at skabe en tekstil udsmykning af det store kirkerum. I 1993 indviedes altertavletæppet, men først ved gudstjenesten 1. søndag i advent 1998 kunne menigheden opleve den komplette udsmykning.

1997 ændredes loftsbelysningen markant ved ophængning af nye messinglysekroner – designet af Flemming Bau – formet som en kombination af lysende Andreaskors og stjernehimmel.

Stiltræk i kirkerummet har haft betydning for tæppernes ydre form: skrå linjer, der ses i tagkonstruktionen og ved orgelbalkonens overligger på nordvæggen – og slanke, stræbende linjer, der både ses i nordvæggens murværk og den høje lysspalte ved altervæggen.

Prædikestolstæpperne skaber et rum for præsten ved både at være foran og bagved denne.

Altertavlen, der er trefløjet, udnytter højden i rummet. De øvrige tæpper stræber hen imod og op imod dette. Motivet kredser om nadveren, men også om opstandelsen og Kristi Himmelfart.

Dåbstæpperne beklæder de to vægge omkring døbefonten og skaber derved et særligt rum af varme og lys til dåbshandlingen.

I kraft af tæpperne understreges kirkerummet som ordets, nadverens og dåbens rum. 2006-08 fik kirken fire nye messehagler, ligeledes skabt af Inge-Lise og Flemming Bau.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig