Sankt Andreas-forkastningen

Sankt Andreas-forkastningen skærer landskabet i en næsten ret linje i området Carrizo Plain, Californien. De mange sideværts bevægelser langs strukturen har op gennem tiderne medført, at bl.a. højderygge, flodløb, veje og broer er blevet forskudt på begge sider af forkastningen. I alt 18 mio. mennesker lever langs Sankt Andreas-forkastningen.

.

Sankt Andreas-forkastningen, eng. San Andreas Fault, mere end 1000 km lang forkastning, der strækker sig fra den nordligste del af Californien og ud i Den Californiske Havbugt. Den skærer mange steder landskabet i en lige linje, og flere storbyer, heriblandt San Francisco, ligger oven på forkastningszonen. Geologisk set er den en sideværts (transform) forkastning mellem Den Nordamerikanske Plade, der forskydes mod sydøst, og Stillehavspladen, som forskydes mod nordvest (se Nordamerika (geologi)). Den indbyrdes hastighed mellem de to plader er i dag 5,6 cm pr. år. Forkastningen har eksisteret i ca. 30 mio. år, og den samlede sideværts bevægelse anslås til ca. 300 km.

Selvom Sankt Andreas-forkastningen har været kendt og beskrevet siden 1800-t., blev forkastningstypen først i 1953 endeligt bestemt og først i 1970 sat i relation til teorien om pladetektonik, overbevisende beskrevet af den amerikanske geolog Tanya Atwater (f. 1942).

Pga. de stadige pladebevægelser opbygges konstant spændinger i bjergarterne omkring forkastningen. Disse udløses med mellemrum ved pludselige ryk, som giver sig udslag i jordskælv af varierende størrelse. Et af historiens berømteste var i 1906 i San Francisco. Skælvet varede 1 min, havde en størrelse på 7,9 på Richterskalaen og medførte enorme ødelæggelser. Flere end 500 mennesker mistede livet, især pga. de brande, der fulgte jordskælvet. I et bælte på 400 km langs forkastningen blev gasrør revet over, og veje, hegn og bygninger forskubbet op til 7 m. 17.1.1994 blev et skælv i Northridge målt til 6,9; 60 mennesker omkom, og de materielle skader blev anslået til mange mia. dollar.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig