San Andrés

San Andrés, ø ud for Nicaraguas kyst i den vestlige del af Det Caribiske Hav. Sammen med Providencia og nogle småøer udgør den et departement i Colombia; i alt 44 km2, 67.900 indb. (2007). Øen blev koloniseret af engelske puritanere i 1629, blev senere spansk og i 1822 colombiansk. Engelsk sprog er fortsat udbredt.

San Andrés er i dag et eksklusivt turistmål. Blandt attraktionerne er Morgan's Cave, hvor den navnkundige pirat og kaperkaptajn Henry Morgan (1635-88) hævdedes at have gemt sine erobrede guldskatte.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig