I det sydlige Kattegat omtrent midt imellem Jylland og Sjælland ligger Samsø Kommune, der dækker øen Samsø samt en række ubeboede småøer i Stavns Fjord og på Samsø Østerflak. I stenalderen bestod Samsø af to adskilte øer skabt under sidste istid. De blev efterfølgende bundet sammen af de aflejringer, der i samspil med den gradvise landhævning skabte strandvoldssletten Nordby Hede. Fjorden med dens mange småøer og holme tiltrækker et stort antal fugle, og huser bl.a. landets største skarvkoloni, men også sæler, der yngler på det fredede stenrev Bosserne. Større områder er efterhånden blevet fredet, og langs det meste af kysten strækker sig de karakteristiske overdrev, som stedvis har været afgræsset af husdyr siden vikingetiden. Øens store overdrev som Nordby Bakker og Rævebakker huser et mangfoldigt dyre- og planteliv, herunder flere sjældne arter.
Arkæologiske fund viser, at øen allerede var beboet i ældre stenalder, men det er især fra jernalderen, at den fik stor betydning takket være sin geografiske placering. Den lavvandede Stavns Fjord var ideel som havn for datidens lavtgående skibe, og med Kanhavekanalens anlæggelse ca. 700-750 på øens smalleste sted fik man en militært let forsvarlig forbindelse mellem det østlige og vestlige Kattegat.
Op igennem middelalderen forblev Samsø af stor strategisk og politisk betydning, idet den hørte under kronen og hyppigt blev besøgt af de skiftende konger. Igen var det den centrale placering, der gjorde Samsø velegnet som mødested, hvilket bl.a. de mange middelalderlige borganlæg vidner om. Også øens største herregård, Brattingsborg, blev anlagt som kongelig borg i middelalderen under navnet Søllemarksgård.
Byerne Tranebjerg, Onsbjerg og Nordby voksede frem som landsbyer i middelalderen. Op igennem 1600‑1700-tallet var Nordby den største, bl.a. på grund af sin beliggenhed på nordøen, hvorfra der foregik en betragtelig eksport til Østdanmark og Norge, Sverige og Tyskland. Den vigtigste handelsby var indtil ca. 1850 Onsbjerg, hvis store krammarked tiltrak handlende fra Fyn og Jylland. I dag er det Tranebjerg midt på sydøen, der er den absolut største og fungerer som samlingssted for øens handelsliv og offentlige funktioner.
Samsø er karakteriseret ved sit milde klima, som i solskinstimer i Danmark kun overgås af Læsø. Kombineret med en frugtbar jordbund især i den sydlige del af øen har det lige siden middelalderen gjort landbruget til et centralt erhverv. En af de lokale specialiteter er de velkendte Samsøkartofler og sæsonens nye kartofler, som pga. de gunstige vejrforhold er tidligere her end i resten af landet. Allerede fra midten af 1800-tallet var kartofler en eftertragtet eksportvare, men også andre grøntsager, bl.a. græskar og asparges, samt forskellige kornsorter dyrkedes dengang som nu på øen. 68 % af kommunens areal er i dag udlagt til landbrug og gartneri, og grøntsagsproduktionen betyder, at 11,7 % af beskæftigelsen ligger i de primære erhverv, hvilket er et godt stykke over landsgennemsnittet på 2,2 % (2017). Den største virksomhed i kommunen er således en kartoffel- og grøntsagsproducent, Brdr. Kjeldahl I/S, som har eksisteret siden 1988.
Den anden store indtægtskilde i kommunen er turismen. I 1879 drog ægteparret Holger og Emmy Drachmann til øen på bryllupsrejse, og digteren skrev så begejstret om opholdet efterfølgende, at endnu flere byboere lod den pittoreske ø blive deres feriedestination. Og sådan er det stadig: De intakte landsbymiljøer med gamle bindingsværkshuse, talrige sommerhuse, naturrigdommen og de mange badestrande, men også musiklivet tiltrækker mere end 300.000 besøgende årligt. I 1995 var sangeren Poul Krebs med til at skabe Brundby Rockhotel, som gæstes af store danske navne og trækker et stort publikum til. Ligeså gør den årligt tilbagevendende Samsø Festival.
Øen har også tiltrukket mange forfattere og kunstnere. Så tidligt som i 1675 digtede Thomas Kingo om Samsø, og i slutningen af 1900-tallet slog både Thorkild Bjørnvig og Thorkild Hansen sig ned i Nordby Bakker. Især Bjørnvig var inspireret af den samske natur i sine digte. Vibeke Grønfeldt derimod besynger ikke naturen, men lader øen, skønt den ikke kaldes ved navn, optræde som en letgenkendelig ramme om sine romanfigurer. Siden 2004 har foreningen Betonlaboratoriet inviteret danske og internationale kunstnere til workshops i samarbejde med øens cementfabrik og opstillet værkerne ude i naturen på Betonruten.
I nyere tid er det ikke kun turismen og grøntsagerne, der har gjort Samsø kendt nationalt som internationalt. I 2007 blev øen samlet set energimæssigt selvforsynende, bl.a. takket være en større vindmøllepark, og kan derfor kalde sig CO2-neutral. Den grønne omstilling har ganske vist været hjulpet på vej af en række støtteordninger, men den lokale opbakning har været og er fortsat den afgørende faktor for, at omstillingen har kunnet gennemføres.
Samsø Kommune er en af landets mindste: Skønt den ifølge oplægget til Strukturreformen i 2007 var for lille befolkningsmæssigt til at kunne forblive selvstændig efter reformen, fik Samsø ligesom flere andre små kommuner, fx Ærø og Læsø Kommuner, mulighed for at blive undtaget for hovedreglen om, at en kommune minimum skulle tælle 20.000 indbyggere. Betingelsen var dog, at de indgik forpligtende samarbejder med større omkringliggende kommuner, og for Samsøs vedkommende drejer det sig om Aarhus, Horsens, Skanderborg, Odder og Hedensted.
Samsø er specielt udfordret på netop befolkningstal, for gennemsnitsalderen er høj, og der er flere, som fraflytter øen, end der er tilflyttere. Dette håber man imidlertid at vende, bl.a. ved hjælp af den nye hurtigfærge med forbindelse til Aarhus, som fra 2020 skal lette pendlingen til og ikke mindst fra øen.