Salva Kiir, Salva Kiir Mayardit, f. 13.9.1951, sydsudansk politiker; landets første præsident fra 2011. Salva Kiir, der tilhører dinka-folket, var med til at stifte oprørsbevægelsen SPLM og blev senere dens leder. I 2005 blev han i forbindelse med fredsaftalen efter Den anden Sudanske Borgerkrig vicepræsident i Sudan. Ved udråbelsen af Sydsudan som selvstændig nation 9.7.2011 blev han samtidig taget i ed som landets første præsident.
Salva Kiir
Faktaboks
Salva Kiir
- Født
- 13. september 1951
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.