Sallust

Sallust, Gajus Sallustius Crispus, 86-35 f.Kr., romersk historiker. Sallust deltog aktivt i romersk politik, men blev udelukket fra det romerske senat i 50 f.Kr. Herefter sluttede han sig til Cæsar, som i 46 f.Kr. sikrede ham posten som provinsguvernør i Afrika. Efter at være blevet anklaget for embedsmisbrug trak han sig tilbage fra det politiske liv.

Sallust skrev en stort anlagt romersk historie om perioden 78-67 f.Kr., som kun er fragmentarisk bevaret. Hans to monografier om hhv. Den Jugurthiske Krig (Bellum Jugurthinum) og Den Catalinariske Sammensværgelse (Bellum Catilinae) er overleveret til vor tid og var allerede i antikken meget læste (da. oversættelse 1990).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig