Salima, by i det centrale Malawi; 40.100 indb. (2008). Byen er udgangspunkt for jernbanen gennem Mozambique til havnebyen Beira, og fra byens havn, Chipoka ved Malawisøen, er der skibsforbindelse til det nordlige Malawi. Siden 1970'erne er jernbanenettet udvidet, bl.a. med forbindelse til Nacala, en nordligere havneby i Mozambique.