Sala, jernbaneknudepunkt og tidligere sølvmineby 100 km NV for Stockholm i Mellemsverige; 12.470 indb. (2002). I byens sydvestlige udkant ligger Sala silvergruva, "Riksens förnämsta Clenodium" (karakteristik fra 1607). Brydning af sølvholdig blymalm i Salberget begyndte i 1400-t. og kulminerede kort tid derefter. Lige syd for minen anlagdes en nu forsvunden, men dengang anseelig grubeby. Til driften af bl.a. minens pumper gennem 300 år blev de nærliggende vandløb reguleret. Den totale længde af minegangene er ca. 20 km. Brydningen i de gamle miner ophørte i 1908. Minder om minedriften er samlet i et museum, og selve minen kan beses i niveauer på 40 og 60 m under terrænet, men malmbrydning blev foretaget ned til en dybde af 319 m. Virksomheden Sala International AB, der fremstiller materiel til mineralkoncentration, fører på sin vis minetraditionen videre. Aguélimuseet rummer en samling værker af kunstmaleren Ivan Aguéli (1869-1917), der kom fra Sala.