Sakura-jima, japansk vulkan på det sydlige Kyushu, 1117 m. Sakura-jima er en stratovulkan og en af Japans mest aktive vulkaner med 100-200 udbrud om året. Oprindelig lå vulkanen på en lille ø, men ved et udbrud i 1914 i forbindelse med et jordskælv blev øen landfast. Vulkanismen overvåges intensivt, da Kagoshima med over 1/2 mio. indb. kun ligger få km fra Sakura-jima.