Sakaide, japansk by på Shikokus nordkyst; 52.800 indb. (2016). Byen ligger i Indlandshavets industrizone og har bl.a. olieraffinaderier og petrokemisk industri. Fra Sakaide er der forbindelse til hovedøen Honshu via den 12,3 km lange jernbane- og motorvejsbroforbindelse Seto Ohashi, åbnet 1988.