Saionji Kinmochi, 1849-1940, japansk politiker, premierminister 1901-02, 1906-08 og 1911-12. Saionji deltog i 1868 i Meijirestaurationen på kejserhusets side. 1871-80 opholdt han sig i Frankrig, hvor han studerede. Saionjis politiske ståsted var liberalismen, og tilbage i Japan fik han stor politisk indflydelse. 1903-12 var han leder af partiet Seiyukai og flere gange premierminister. Hans tredje kabinet blev væltet af militæret, og derefter blev han som ældre statsmand gjort til genro, dvs. medlem af kejserens råd, hvor han anbefalede flere premierministre samt lagde afstand til de militaristiske kræfter.