Saint Lawrence River

Saint Lawrence River, flod i Canada, der afvander The Great Lakes. Den løber fra Kingston ved Lake Ontario via Montréal og byen Québec til Sept-Îles ved St. Lawrence-bugten; ca. 1300 km.

Floden, som er en af Nordamerikas vandrigeste og mest trafikerede, er ved dæmninger, sluser og kanaler flere steder stærkt reguleret, fx på strækningen fra Ogdensburg til Cornwall (The International Rapids Section), hvor den danner grænse til USA. Her er også anlagt store vandkraftværker. Til de smukkeste partier hører Thousand Islands med bl.a. naturparken St. Lawrence Islands National Park (opr. 1904).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig