Faktaboks

Saicho

Dengyo Daichi

Født
767
Død
822
Saicho
Portræt af Saicho fra templet Ichijo-ji, sen Heian-periode.
Af .

Saicho var grundlægger af den japanske religion ved navn tendai-buddhismen. Han var modstander af Nara-buddhismens verdsliggørelse af buddhismen. Efter et ophold i Kina 804-805 på bjerget Tiantai indførte han til Japan en vidtspændende form for buddhisme, både esoterisk og eksoterisk.

På bjerget Hiei uden for Kyoto slog Saicho sig ned som eremit allerede i 785 . Han arbejdede livet igennem på at få kejserens tilladelse til munkeordinationer. Dette lykkedes i 822, trods den etablerede Nara-buddhismes modstand, en uge efter Saichos død.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig