Sagrada Família

Sagrada Família, påbegyndt 1882 af arkitekten Francesc de Villar. Året efter blev byggeriet overdraget Antoni Gaudí.

.

Sagrada Família, kirke i Barcelona, Spanien. Den blev påbegyndt 1882 af arkitekten Francesc de Villar. Året efter blev byggeriet overdraget Antoni Gaudí, der i sin særegne gotisk- og organiskprægede stil planlagde og til dels opførte den meget store kirke med de 107 m høje tårne. Ved Gaudís død i 1926 var kun krypten, apsiden og tværskibets Kristi fødsel-facade færdig.

På trods af uenighed, om hvorvidt Sagrada Familia skulle forblive i sin ufuldendte skikkelse som et monument over kirkens arkitekt, blev byggeriet genoptaget i 1979 efter Gaudis oprindelige plan. I 2010 blev kirken indviet af pave Benedikt 16. Byggeriet ventes dog først at være fuldendt i 2026.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig