Sabatier-effekt, (efter kemikeren Paul Sabatier, der først beskrev effekten), partiel omvending af toneværdier, der fremkommer, hvis delvis fremkaldt film eller fotopapir udsættes for kortvarigt hvidt lys inden fiksering. Herved vil de lyse partier i billedet blive mørke, og billedet fremtræde som en blanding af positiv og negativ. Effekten betegnes også pseudosolarisation, se solarisation.