Saaremaa

Meteoritkrater i Kaali, som er Europas største. En meteorit styrtede ned her for godt 2500 år siden og dannede dette krater som er 100 m i diameter og 16 m dybt.

.

Pöide kirke far 13. hundrede tallet. Det er en massiv fortkirke.

.

Militær udkigspost yderst på tangen ved Tagamoisa.

.

Ordens- og bispeborgen Kuressaare loss. Den var i 1500 tallet sæde for den danske hertug Magnus.

.

Saaremaa, da. Øsel, oldn. Eysýsla, den største af Estlands øer i Østersøskærgården vest for fastlandet; 2671 km2, 32.800 indb. (2010). Øen er jævn og flad, det højeste punkt, Viidu Raunamägi, er blot 54 m.o.h. Undergrunden er kalksten fra Silur (443-417 mio. år før nu). Flere steder er der ret høje kyster, i nord og vest med stejle kalkklinter, andre steder helt flade kyster. På øen er der landbrug, skovbrug og fiskeri med tilhørende mejerier, slagterier, savværker og fiskeindustri. Der er to naturreservater, Viidumäe og fuglereservatet omkring øen Vilsandi mod vest. Mod øst er der med en 4 km lang vejdæmning forbindelse til den lille naboø Muhu. Saaremaas hovedby er Kuressaare (1952-88 Kingissepa) med 13.200 indb. (2011).

Historie

Estlands ældste kendte befæstede boplads fra bronzealderen er fundet på Saaremaa. I middelalderen var øens beboere kendt for sørøveri; Valdemar Sejr fik kortvarigt fodfæste der i 1206, og i 1227 erobrede tyske sværdriddere øen. Befolkningen blev kristnet, og hovedparten af øen blev en del af fyrstebispedømmet Øsel-Wiek. I 1559 købte Danmark fyrstebispedømmet, og Frederik 2.s bror Magnus blev indsat som biskop; efter uenighed overtog kongen dog magten i 1573. Sverige fik øen ved Freden i Brömsebro 1645, men efter Store Nordiske Krig blev den i 1721 afstået til Rusland. Saaremaa var i mellemkrigstiden et amt i det selvstændige Estland; siden 2. Verdenskrig, hvor øen var besat af tyskerne, og den derpå følgende indlemmelse i Sovjetunionen har der været en kraftig befolkningstilbagegang dels pga. deportationer, dels pga. flugt til især Sverige. Øen rummede indtil 1991 en vigtig sovjetisk militærbase i Aste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig