Saale-istid

Saale-istid, Saale-glacialtid, næstsidste istid i Kvartær, der varede ca. 100.000 år og sluttede for ca. 128.000 år siden.

Faktaboks

etymologi:
Saale-istid er opkaldt efter floden Saale, en biflod til Elben.

Denne midtpleistocæne kuldeperiode var sandsynligvis den koldeste af de kvartære istider, og gletsjere dækkede i perioder det meste af Nordeuropa indtil 50° nordlig bredde.

I Danmark blev Saale-istidens indledende kuldeperiode afbrudt af to korte varmeperioder (interstadialer), Vejlby I og II, hvor åben fyr-, birk- og enedomineret skov indvandrede.

Moræne- og smeltevandsaflejringer, der bl.a. udgør dele af bakkeøerne i Vestjylland, viser, at gletsjeris mindst tre gange bredte sig fra Den Skandinaviske Halvø ind over landet, der ellers var isfrit og havde arktisk klima.

Den første isstrøm kom fra Sydnorge og aflejrede sedimenter rige på ledeblokke fra Osloområdet (fx rombeporfyr). I en sen fase synes denne isstrøm at være kommet fra mere østlig retning. Den anden isstrøm kom fra nordøst og medbragte mellemsvenske ledeblokke (kinnediabas, dalarblokke). Den yngste nåede via Østersøen til området nær Jyllands vestkyst og afsatte lerede og kalkrige moræneaflejringer rige på baltiske ledeblokke. I det mellemste Jylland findes muligvis spor af en sidste isstrøm fra nordøst.

I Vendsyssel og Kattegat foregik afsmeltningen i et arktisk marint miljø, hvor temperaturen stedvis steg pga. svingninger i den varme nordatlantiske havstrøm, en udløber af Golfstrømmen. I de øvrige dele af landet aflejredes sandede og især lerede søsedimenter med sparsomme rester af en åben, subarktisk pionerflora i et dødispræget landskab.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig