SPECT-scanning

SPECT-scanning, (1. led fork.f. single photon emission computed tomography), nuklearmedicinsk undersøgelsesmetode i form af en særlig scintigrafi, hvorunder billedoptagelsen foregår, mens gammakameraets detektorhoved eller -hoveder roterer omkring patienten, hvorved udsendelsen af gammastråler fra et indgivet radioaktivt lægemiddel (sporstof) registreres fra flere retninger.

Registrering (billedoptagelse) fra en enkelt retning giver en projektion af det radioaktive sporstofs fordeling i kroppen. Gammakameraet er forbundet med en computer, som beregner snitbilleder (tomografi) af fordelingen i kroppen. En projektion skelner ikke mellem forskellig dybde, et snitbillede viser et snit gennem kroppen og skelner dermed mellem forskellige dybder. Forskellen er den samme som forskellen mellem et fladt røntgenbillede og en CT-scanning.

Betegnelsen single photon betegner, at i SPECT detekteres fotonerne enkeltvis, mens CT-scanning almindeligvis ikke registrerer fotonerne enkeltvis men blot intensiteten af røntgensignalet (i nyeste CT-teknik opereres dog med individuel registrering af fotonerne). Betegnelsen emission angiver, at strålingen udsendes (emitteres) fra en strålekilde i patienten, igen i modsætning til røntgenundersøgelser, som måler hvor meget stråling, der passerer (transmitteres) gennem patienten. Dvs. i SPECT stråler patienten på scanneren, i CT stråler scanneren gennem patienten. I både SPECT og CT står bogstaverne CT for computed tomography, beregnet snitbillede (tomografi).

At fotonerne udsendes og måles enkeltvis i SPECT-scanning er også i modsætning til PET-scanning, hvorunder strålingen udsendes og registreres som to fotoner ad gangen.

Med SPECT-scanning kan man påvise biokemiske og patofysiologiske sygdomsprocesser, og undersøgelsesmetoden er ofte mere præcis og følsom end almindelig scintigrafi, hvor der optages todimensionale (planare) billeder. Afhængigt af hvilket radioaktivt stof der anvendes, kan forskellige organer undersøges. SPECT-scanning finder især anvendelse ved sygdomme i knoglerne, påvisning af betændelsestilstande med radioaktivt mærkede leukocytter, myokardiescintigrafi (se hjerteundersøgelse) og bestemmelse af hjernens blodgennemstrømning.