SCA

Artikelstart

SCA, Svenska Cellulosa AB SCA, svensk træ- og papirkoncern, der blev grundlagt i 1929 med rødder i skovbrugsforetagender tilbage til 1700-t. I 1975 blev Mölnlycke AB overtaget som indledning til en ekspansion inden for forarbejdede papirprodukter, også internationalt. De vigtigste forretningsområder er i dag hygiejneprodukter, fx bleer (Libero), toiletpapir (bl.a. Edet) og hygiejnebind (Libresse), emballage samt papir og træprodukter.

SCA ejer 2,6 mio. ha skov og er desuden Europas største forbruger af genbrugspapir. I 2013 havde SCA en omsætning på 93 mia. svenske kr. med 44.000 ansatte.

Firmaets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig