S.R. Srinivasa Varadhan var en indisk-amerikansk professor i anvendt matematik. Han blev uddannet i Indien og har siden 1963 været tilknyttet Courant Institute of Mathematical Sciences ved New York University i USA. Varadhan har især beskæftiget sig med sandsynlighedsteori og dens anvendelser inden for mange discipliner, bl.a. fysik, spilteori og forsikringsmatematik. For hans arbejder med diffusionsprocesser og martingaler fik han Steel-prisen fra American Mathematical Society i 1996, og for udvikling af principper for og metoder til beregning af store afvigelser i tilfældige processer blev han tildelt Abelprisen i 2007.