S-bølger

S-bølger, elastiske bølger i faste stoffer. I S-bølger bevæger partiklerne i stoffet sig på tværs af udbredelsesretningen. De opstår ved en tværforskydning eller en skæv trykpåvirkning (jordskælv eller eksplosion) og udbreder sig som kuglebølger i et homogent stof, men afbøjes og reflekteres ved inhomogeniteter ligesom lysstråler. I modsætning til P-bølger findes S-bølger ikke i flydende stoffer.

Faktaboks

etymologi:
S'et i S-bølger er en forkortelse for sekundær.

S-bølgers hastigheder er vigtige fysiske parametre for elastiske stoffer og registreres på seismografer. De udgør sammen med P-bølger, Rayleigh-bølger og Love-bølger de seismiske bølger i Jorden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig