Bugøynes
Fiskeværet Bugøynes var et af få steder i Sør-Varanger som ikke blev brændt i 1944. Her findes derfor noget af den ældre bebyggelse bevaret.

Sør-Varanger er den nordøstligste del af Norge. Området ligger syd for Varangerfjorden, hvor kysten er en stærkt indskåret skærgårdskyst, og grænser op til både Rusland og Finland. Den sydligste del udgøres af Pasvikdalen, der kiler sig ind mellem de to grænselande. Sør-Varangers hovedby er Kirkenes, og lige syd for denne ligger minebyen Bjørnevatn.

Historie

Sør-Varanger er et gammelt samisk område med flydende grænser. Først i 1826 blev de nuværende grænser fastlagt. Under 2. verdenskrig var Sør-Varanger den første del af Norge, som blev frigjort fra den tyske okkupation. Da den røde arme rykkede ind i Sør-Varanger i 1944, var det meste af bebyggelsen brændt ned af tyskerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig