Faktaboks

Søren Ryge Petersen
Født
31. juli 1945

Søren Ryge Petersen, f. 31.7.1945, dansk tv-programvært og forfatter; cand.phil. i dansk. 1974-90 var Søren Ryge Petersen redaktør og direktør for Det Jydske Haveselskab.

Siden 1976 har han været ansat ved DR, hvor han med personligt engagement bl.a. har lavet de utraditionelle haveudsendelser Grøn fritid (1978-88) og DR-Derude (senere Søren Ryge) (1988-). Han har også stået for en lang række portrætprogrammer om fortrinsvis nøjsomme jyske mennesker, fastholdt i deres dagligdag.

Søren Ryge Petersen har desuden bl.a. skrevet Landet og året (1995), Historier fra Danmark (1998), Fortællinger fra et tv-liv (2001), Bette Anna og andre historier (2005) samt flere have- og børnebøger.

2013 blev han tildelt Modersmål-Prisen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig