Søren Melson

Faktaboks

Søren Melson
Født
14. august 1916
Død
18. oktober 1984

Artikelstart

Søren Melson, 14.8.1916-18.10.1984, dansk film-, tv- og sceneinstruktør. Han var oprindelig maler, men arbejdede fra 1940'erne med film og skabte en række dokumentarfilm. I 1950'erne vendte Søren Melson sin interesse først mod Radio- og siden mod TV-Teatret, hvor han var instruktør til sin død.

Det Kongelige Teater instruerede han store forestillinger som Tribunehelten (1959) og Skriget (1961), men han arbejdede også gerne med intimteaterformen. Han var især det nye udenlandske og danske repertoires mand.

Med sine rytmiske instruktioner udviklede han de medier, han arbejdede med; i radioen med bl.a. Samuel Becketts Hvo som falder (1958) og i tv, hvor hans billedskabende evne føjedes til den lydlige sans, med bl.a. Enetime (1962) og Kongen skal dø (1970). Også populære stykker som Parasitterne (1958) og Smuglerne (1970-71) var blandt hans værker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig